Menu
Menu
Jordvarme. Ja, du kan nok uden den store hjælp fra internettet, leksika eller skolebøger regne ud, hvad fænomenet grundlæggende dækker over: varme fra jorden. Men så simpelt kan det dog alligevel ikke gøres. For ligesom alle andre former for energikilder i verden er jordvarme en mere kompleks sag end som så. Og det kræver en vis viden og forklaring om energiformen, før man som almen forbruger rent faktisk forstår den til fulde og dermed kan udnytte dens potentiale til opvarmning af vand, boligen eller lignende private formål.
Er du en af de mange danskere, som har fået øjnene op for jordvarme, men som stadig ikke helt ved, hvad det er, hvordan et jordvarmeanlæg fungerer, og hvad du egentlig skal gøre for at kunne udnytte det optimalt? I så fald bør du uden tvivl læse med her, hvor vi tager et spadestik dybere ned i jorden og graver de vigtigste indsigter om jordvarme frem til dig. Vi besvarer hvad, hvorfor og hvordan og giver dig endda en liste med mulige fordele og ulemper ved jordvarme, så du bliver klædt bedst muligt på til selv at kunne påbegynde dit eventyr med jordvarme i din husstand.
Og vi lover dig ikke at gøre det alt for flyvsk, teknisk og uforståeligt, men derimod ganske jordnært.
Rigtig god læselyst!
Jordvarme (også kaldet geotermi) dækker over energi, der udtrækkes fra jordens indre lag via nedgravede slanger, og som efterfølgende omdannes til brugbar varme ved hjælp af en tilsluttet varmepumpe. Den producerede varme kan således anvendes til opvarmningsformål i den private husstand – enten til opvarmning via husets varmtvandsbeholder eller til hele boligen. Blandt de typiske brugsformål finder du eksempelvis:
Og meget mere.
Jordvarme opstår i første omgang på grund af solen, der særligt i sommermånederne udsætter jordens øverste lag for massevis af varmeenergi fra dens stråler. Disse stråler bliver absorberet af jordens overflade, og energien derfra bliver (delvist) lagret ved relativt lave temperaturer omkring 8 til 10 °C. Den lagrede energi frigives ikke, men bliver liggende som bundet energi i jorden vinteren over, hvilket gør, at de øverste jordlag rent faktisk repræsenterer en slags ”energireservoir”, der kan udnyttes til energiformål af os mennesker.
Og det er her, begreberne om jordvarmeanlæg og varmepumpe til jordvarme kommer ind i billedet. Lad os lige sætte et par uddybende ord på dette, så vi kan få afklaring på spørgsmålet ”hvordan virker jordvarme?”.
Som kort nævnt virker jordvarme ved, at jordens lagrede energi bliver udvundet via slanger, der er tilkoblet en varmepumpe. Jordvarme udvindes ved hjælp af strømforbrug, da der kræves elektricitet for, at slangerne kan pumpe energien ud. Ikke desto mindre bliver jordvarme stadig klassificeret som en af de relativt miljøvenlige og økonomiske energikilder, som vi danskere bruger til vores private energiforbrug. Årsagen hertil er primært, at jordvarme er en vedvarende energikilde lige så vel som sol, vind og vand er det. Jordens indre lag bliver ved med at ophobe og lagre energi, som vi konstant vil kunne udvinde til energiformål – år efter år efter år. På den måde afspejler jordvarme stort potentiale i fremtiden, når man taler om energi- og miljøvenlige alternativer til de traditionelle fossile brændsler.
Når man skal besvare spørgsmålet: ”Hvordan virker jordvarme”, kan man med fordel forklare sig med metaforen om et ”omvendt køleskab”. Og hvad mener vi så med det? Jo, kort fortalt handler det om, at dit jordvarmeanlæg, som omdanner jordens energi til brugbar varme, reelt set er bygget op omkring et frostsikkert kølemiddel, der kan opvarme effektivt.
Det lyder måske lidt skørt, men det er faktisk netop den proces, der foregår. Og nu bliver det nok lidt mere teknisk, så hold tungen lige i munden. Når du først har erhvervet dig dit jordvarmeanlæg, starter hele processen ved, at jordvarmeslanger lægges ned i jorden i nærheden af din bolig. Dette kræver et vist areal, hvorfor man typisk inddrager haven til formålet.
En generel tommelfingerregel lyder, at du skal bruge et jordareal på cirka 1-3 m2 pr. m2 boligareal, hvis du vil sikre dig nogenlunde effektiv jordvarme. Dybde har selvsagt også en afgørende betydning i denne sammenhæng, da det er de færreste, der har mulighed for at grave store arealer op rundt om huset.
Netop derfor findes der et alternativ til den klassiske horisontale udgravning og slangelægning, da du også kan vælge lodret jordvarme. Her graver du vertikalt ned og dybere, så du udnytter den højere varme længere nede i jordlagene, uden at det bliver på bekostning af udgravningsarealet. Typisk vælger man at lægge jordvarmeslanger ned i en dybde af 70-110 cm, da temperaturen her ligger over frysepunktet på cirka mellem 4-5 plusgrader hele året rundt. Men mere om vandret og lodret jordvarme senere.
Lad os først lige vende tilbage til selve processen for jordvarme. Anlæg installeres, og slanger lægges ned i jorden – så langt, så godt. Væsken i jordslangerne ligger på den temperatur, som det omkringliggende jordlag har. Altså i omegnen af de førnævnte 4-5 grader afhængigt af dybden. Denne væske pumpes herefter ind til boligens jordvarmeanlæg, der er udstyret med en slags kølevæske. Dette kølemiddel fungerer således, at det koger ved en meget lavere temperatur end almindeligt vand, hvilket gør, at det rent faktisk kan begynde at koge helt ned til 20 minusgrader.
Når væsken med jordtemperatur bliver pumpet ind i det pågældende jordvarmeanlæg, begynder kølevæsken i varmepumpens rør derfor at blive opvarmet og koge, hvorved der dannes varmeenergi. Og det er netop denne energi, som du kan udvinde og bruge til at opvarme din bolig og dit vand.
Til sidst løber vandet ud igennem jordslangerne igen, hvor det bliver genopvarmet til jordlagets temperaturer, så det kan recirkulere og genanvendes i et effektivt og økonomisk besparende varmekredsløb. Med andre ord: Et geotermisk kredsløb.
Er du stadig lidt forvirret? Bare rolig. Vi har samlet alle pointerne og listet dem op i en overskuelig punktform nedenfor, så du kan få et hurtigt overblik over processens forskellige step.
Processen for jordvarme lyder altså som følger:
Og således kan den cirkulære energiudnyttelses- og opvarmningsproces sådan set fortsætte i en uendelighed.
Men inden vi går videre til at kigge på det centrale spørgsmål ”hvad koster jordvarme” samt fordele og ulemper ved jordvarme, vil vi som lovet lige kort skitsere forskellen mellem vandret og lodret jordvarme.
Faktisk kan det gøres relativt kort og simpelt. Forskellen mellem vandret og lodret jordvarme ligger nemlig i selve ordene. Ved almindelig jordvarme (horisontal/vandret jordvarme) graves jordslangerne ned til førnævnte én meters dybde. Jordvarme i den vertikale kategori bliver omvendt skabt ved, at man borer slangerne lodret ned i jorden – som regel ned til en minimumsdybde på 100 meter.
Men hvilken betydning har vandret og lodret jordvarme så for effektiviteten? Generelt set vil lodret jordvarme resultere i en højere varmeeffektivitet og -udnyttelse, da væskens temperaturer naturligt bliver varmere, desto længere ned i jorden man fører slanger. Dog skal det siges, at den eksakte virkningsgrad altid er individuel fra tilfælde til tilfælde, og den afhænger af en lang række andre faktorer. Men uanset om du vælger vandret eller lodret jordvarme, vil du kunne profitere af jordens konstante energitilførsel, der netop gør jordvarme til en energieffektiv og vedvarende kilde.
Nå, men lad os komme til det vigtige: Hvad koster jordvarme? En jordvarmepris er variabel afhængigt af flere forhold, men vi vil alligevel forsøge at give dig et overblik over den generelle jordvarmepris nedenfor – samt dine muligheder for at søge om økonomisk energitilskud til jordvarme.
Overordnet set vil de fleste formodentlig kategorisere jordvarme via jordvarmeanlæg og varmepumper som værende en økonomisk energikilde. Det er også grunden til, at et støt stigende antal danskere er begyndt at anvende jordvarme til større dele af husstandens vand- og boligopvarmning.
Undersøgelser viser, at du med nutidens moderne jordvarmeanlæg og varmepumpesystemer faktisk kan nedbringe din samlede varmeregning op mod hele 80 %, når du først rigtigt har fået gang i udnyttelsen af jordvarme. Anlæg og installering er en éngangsinvestering, og du kan derefter nyde godt af et selvkørende system, der genanvender vand og producerer varme uden forbrug af andet strøm end lige netop den mængde, som skal bruges til at aktivere varmepumpen. Du kan på den måde ret hurtigt tjene investeringen i et jordvarmeanlæg ind på den lavere varmeregning sammenlignet med eksempelvis klassiske oliefyr, pillefyr eller naturgasfyr, der løbende kræver nye forsyninger af brændstof.
Men hvad koster jordvarme så? Din jordvarmepris afhænger blandt andet af følgende faktorer:
For bare at nævne de vigtigste faktorer. Trods stigende elpriser og det faktum, at en varmepumpe bruger strøm, vil anskaffelse af et jordvarmeanlæg være en rentabel forretning grundet den effektive udnyttelse af energien. Det anslås, at du for hver brugt kilowatt elektricitet på dit jordvarmeanlæg får 3-3,5 kilowatt varme tilbage. Altså en direkte ”overskudsforretning” på varmekontoen.
Ønsker du at nedbringe din varme- og elregning yderligere, kan du læse meget mere om vores effektive sparetips til hverdagen lige her.
Selve førstegangsinvesteringen i dit nye jordvarmeanlæg koster selvfølgelig penge. Mange bliver overraskede over, hvor dyrt anlægget reelt set er, men de glemmer at have in mente, at denne investering netop skal holdes op imod de betydelige besparelser på sigt. Hvis du har en bolig på 100 m2 og opefter, skal du som minimum forvente at betale cirka 100.000 kr. for dit jordvarmeanlæg, såfremt du ønsker en model af god kvalitet. Den specifikke pris vil først foreligge, når installationen er færdig.
Vi har nedenfor oplistet nogle forsigtige estimater på din jordvarmepris – forstået som det samlede prisinterval for dit jordvarmeanlæg og installation (afhængigt af boligens størrelse).
| Boligareal |
Pris (inklusiv montering) |
| 140 m2 | 110.000-130.000 kr. |
| 200 m2 | 120.000-140.000 kr. |
| 250 m2 | 130.000-150.000 kr. |
| 300 m2 | 140.000-160.000 kr. |
Vejledende gennemsnitspriser.
Dog er det vigtigt at understrege, at priserne er variable og kontekstafhængige, og du kan opleve svingende priser fra forhandler til forhandler og fra installatør til installatør.
Som forbruger har du mulighed for at kunne søge om energitilskud til jordvarme i Danmark. De forskellige energiselskaber yder energisparefradrag af forskellige størrelser, og derfor bør du altid undersøge markedet grundigt efter det billigste af slagsen. Udbetalingen af dette fradrag sker via Energiselskabernes Energispareordning, der siden d. 16. december 2016 har pålagt alle danske net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme og naturgas at realisere en række årlige energibesparelser, som skal indberettes til Energistyrelsen.
Jordvarmetilskud foregår kort fortalt ved, at du ansøger herom i forbindelse med eksempelvis energirenovering af din bolig, hvor du erstatter andre energikilder, for eksempel oliefyr, med jordvarmeanlæg. For at kunne modtage jordvarmetilskud, skal du som minimum:
Hvor meget dit tilskud til jordvarme lyder på afhænger af en lang række faktorer, herunder antallet af sparede kWh, dét specifikke energiselskab og meget andet. Du kan læse mere om, hvordan du søger om energitilskud i vores blogindlæg her.
Uanset hvad vil det være yderst fornuftigt at ansøge om tilskud til jordvarme, hvis du påtænker at installere et nyt jordvarmeanlæg i din bolig.
Men lad os gå et skridt videre og se på de mulige fordele og ulemper ved jordvarme, så du kan vurdere, hvorvidt det er noget for dig eller ej.
På samme måde som det gør sig gældende for andre vedvarende energikilder såsom vindenergi, vandkraft og solenergi, findes der både fordele og ulemper ved jordvarme. Det er vigtigt, at du sætter dig ned og gennemgår disse, inden du træffer den endelige beslutning om at installere et jordvarmeanlæg i din bolig, så beslutningen kan blive velinformeret.
Netop derfor har vi gjort det nemt for dig og oplistet de vigtigste argumenter for og imod, så du hurtigt kan danne dig et overblik og foretage en personlig vurdering. Det er dog vigtigt at påpege, at de to lister ikke repræsenterer facitlister, men udelukkende er tiltænkt som inspiration. Du bør derfor altid supplere med yderligere punkter, hvis du finder det relevant.
Har du nogen yderligere spørgsmål til, hvordan jordvarme fungerer, og hvordan jordvarmeanlæg installeres, er du selvfølgelig altid meget velkommen til at kontakte os hos nettopower.
Men hvorfor så meget snak om jordvarme og jordvarmeanlæg? Jo, det er der såmænd en rigtig simpel og god grund til: Fordi det bogstaveligt talt betaler sig at investere i jordvarme. Elforbrug såvel som varmeforbrug vil opleve et markant dyk på sigt, men fordelene begrænser sig nu ikke kun til betydelige økonomiske besparelse på din varme- og elregning.
Nej, der er også tale om væsentlige besparelser på miljøfronten. Jordvarme er nemlig en central brik i et større, grønt puslespil, der tilsammen skal bidrage til at gøre Danmark 100 % uafhængig af fossile og miljøskadelige brændsler allerede i 2050. Og udviklingen på området for jordvarme går hurtig. I dag anslås det, at der cirka installeres hele 5.000 nye jordvarmeanlæg på landsplan om året, hvilket formodentlig vil stige de kommende år.
Den grønne omstilling er bestemt også et vigtigt fokus hos nettopower. Vi har blandt andet valgt at satse stort på grøn vindmølleenergi, hvilket har resulteret i et tilbud til alle vores kunder om at kunne modtage grøn strøm fra danske vindmøller 
– kun for sølle 19 kr. om måneden. Du kan nemt og hurtigt tilmelde dig lige her, så du også kan bidrage til omstillingen.
Vi håber, at denne komplette guide til jordvarme har afmystificeret fænomenet grundigt, og at du måske selv har fået mod på at kaste dig ud i dit eget jordvarmeeventyr.
Vi ønsker dig held og lykke med projektet!
